Islebjerg Kirkes historie

 

Sognet og kirkens historie begyndte i 1965, hvor Frederikssund Menighedsråd nedsatte et udvalg til at forberede et kommende kirkebyggeri i Frederikssund Nord.

1. etape, som blev indviet i 1978, var tegnet af arkitektfirmaet Mangor og Nagel, Frederikssund og bestod af kirkesal , kontorer og køkken.
I 1979 blev Islebjerg kirkedistrikt et selvstændigt sogn.

Manglen på konfirmand-og mødelokaler var stor, derfor udvidedes kirken i 1986 med 2. etape, som også indeholder ungdomslokaler i kælderen.

I 1998 kunne man så indvie sidste del af kirkebyggeriet. Arkitektfirmaet Sahl´s tegnestue, Århus har løst den svære opgave at få 3. etape til at hænge sammen med de 2 tidligere og alligevel være noget for sig.
Det nuværende våbenhus er indrettet i den tidligere kirkesal.

Kirkerummet

Kirken er orienteret øst-vest med apsis mod øst. Midt i den halvcirkelformede, hvide mur er et højt smalt vindue. Muren afskæres her et par meter fra loftet, hvilket betyder, at der dannes et stort arkitektonisk kors.
Foran vinduet, som danner den lodrette linie i korset, ser man Tchai Munchs alterudsmykning,
12 forskelligfarvede buer.

Døbefont, alterbord og en del af prædikestolen er af paradisbakkegranit, mens gulvet er af lys italiensk marmor. Dåbsfad - og kande er udført af Tchai Munch.

I den forskudte sydvæg findes en vækstniche med bibelske planter;
figen, oliven,myrte, basilikum, laurbær m.m.

Fra den lave væg i vest løfter det smukke træloft sig i en bølgeform mod den høje østvæg. Kirkebænkene, som er tegnet af arkitekt Leif Andersen, Sahl´s tegnestue, er udført i mahogni og ask. De små kvadratiske vinduer mod vest giver mindelser tilbage til romansk stil.

3 store maghonifoldedøre giver mulighed for at inddrage våbenhuset som et sideskib i selve kirken.

Hvordan fik kirken sit navn?

Islebjerg-mark var engang et af de højeste punkter i byens nordlige ende og havde i alle fire verdenshjørner udsigt til vand.
Vi formoder derfor, at navnet er sammensat af det engelske isle - ø og det danske bjerg. Fra markens højeste punkt (33 m) må der have været en overvældende smuk udsigt, og måske var udsigten også den væsentligste årsag til, at nogle folk i 1800-tallet byggede en gård på denne nordlige "bjergø". Kirken ligger på denne gårds sydligste jorde og har derfor taget navn efter gården.

Da kirken altid har ligget omgivet af højhus, børnehave, skole, villaer og gymnasium, har den aldrig haft den gamle marks overvældende udsigt. Men vi har det nu godt med at ligge midt i det hele, og placeringen har ikke hindret arkitekterne i at skabe et kirkerum, hvor lyset gang på gang overvælder os i en sådan grad, at vi tror vi befinder os på en "bjergø".